Samlelån Guide 2026: Saml din gæld og spar tusindvis af kroner (Beregner & Råd)

Har du mistet overblikket over dine små lån, kreditter og afbetalingsordninger? Du er ikke alene. Mange danskere betaler hver måned unødvendigt høje gebyrer til flere forskellige kreditorer. Løsningen for mange er et samlelån.

I 2026, hvor renterne har stabiliseret sig, men leveomkostningerne stadig er høje, er der stor fokus på at optimere privatøkonomien. At samle gæld handler ikke om at låne mere, men om at låne klogere. Denne omfattende guide gennemgår alt fra beregning af besparelser til de faldgruber, der kan give dig et afslag i banken.

Søger du blot ekstra kontanter? Se vores guide til almindelige forbrugslån


Hvad er et samlelån, og hvordan virker det?

Et samlelån er et større lån, som du optager med det specifikke formål at indfri din eksisterende gæld. I stedet for at skylde penge til fem forskellige udbydere (f.eks. et billån, to kviklån og en kassekredit), skylder du nu kun penge ét sted.

Fordelene er konkrete:

  • Lavere samlet rente: Små lån har ofte meget høje renter. Et større lån har typisk en lavere rente (“samlelån lav rente”).
  • Færre gebyrer: I stedet for at betale administrationsgebyr til 4-5 forskellige steder hver måned, betaler du kun ét.
  • Bedre overblik: Du skal kun forholde dig til én månedlig betaling.
  • Forbedret kreditværdighed: At have én kreditor ser bedre ud i bankernes systemer end at have mange små “klatgæld”-poster.

Billigste samlelån: Sådan finder du det i 2026

Data viser, at søgninger efter “billigste samlelån” er eksploderet det seneste år. Alle vil spare penge, men det billigste lån er ikke altid det første, du ser i en reklame.

For at finde den laveste pris skal du fokusere på ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). Da et samlelån ofte løber over flere år (f.eks. 5-10 år), kan selv en lille forskel i renten betyde mange tusinde kroner i besparelse.

Tip: Brug en sammenligningstjeneste. Banker som Santander, Express Bank og Bank Norwegian er specialister i samlelån, men de vurderer din økonomi forskelligt. Indhent altid mindst 3 tilbud.


Samlelån Beregner: Hvor meget kan du faktisk spare?

Mange leder efter en “samlelån beregner“. Selvom vi ikke har en interaktiv lommeregner her, kan du nemt lave regnestykket selv med pen og papir eller Excel. Det er øvelsen værd.

Gør følgende:

  1. Skriv alle dine nuværende lån ned.
  2. Noter den månedlige ydelse for hvert lån.
  3. Læg alle ydelserne sammen. (Dette er din nuværende udgift).
  4. Indhent et tilbud på et samlelån på det totale beløb.
  5. Sammenlign den nye ydelse med summen fra punkt 3.

Se vores tabel længere nede i artiklen for et konkret eksempel på denne besparelse.

“Hvorfor kan jeg ikke få et samlelån?” – De 3 mest almindelige årsager til afslag

Vi oplever ofte frustrerede brugere, der spørger: “Hvorfor kan jeg ikke få et samlelån, når jeg vil bruge det til at betale gæld af?”. Det kan virke ulogisk, at banken siger nej til at hjælpe dig med at få en sundere økonomi, men her er de typiske årsager:

Din gældsfaktor er for høj

Bankerne kigger på din samlede gæld i forhold til din årsindkomst (før skat). Hvis du skylder mere end 3,5 – 4 gange din årsindkomst, vil de færreste banker godkende et lån uden sikkerhed, uanset formålet.

Dit rådighedsbeløb er for lavt

Selvom samlelånet sænker din ydelse, skal banken sikre sig, at du har penge nok til mad og faste udgifter efter lånet er betalt. Hvis dit budget er for stramt i forvejen, tør de ikke løbe risikoen.

Negativ betalingshistorik (RKI)

Hvis du er registreret i RKI eller Debitor Registret, er det næsten umuligt at få et almindeligt samlelån. Bankerne ser det som en for stor risiko at låne penge ud til at dække gammel gæld, hvis du allerede har misligholdt betalinger. (Er du i denne situation? Læs vores guide om lån trods RKI for at se dine alternativer).


Strategi: Sådan øger du chancen for godkendelse

Hvis du har fået afslag, skal du ikke give op. Prøv denne strategi:

  • Få en medansøger: Hvis du har en partner med fast indkomst, kan I søge sammen. Det øger bankens sikkerhed markant og giver ofte en lavere rente.
  • Søg et mindre beløb: Kan du ikke samle al gælden? Prøv at samle de 3 dyreste lån i stedet for dem alle 5. Det er stadig en besparelse.
  • Ryd op i budgettet: Opsig unødvendige abonnementer 3 måneder før du søger. Banken kigger ofte på dine kontoudtog.

Er det altid en god idé at samle gælden?

Næsten altid, men der er undtagelser. Hvis du er tæt på at have betalt dine små lån ud (f.eks. om 3-4 måneder), kan det sjældent betale sig at stifte et nyt lån med nye opstartsgebyrer. Samlelån er bedst til gæld, der skal afvikles over 1 år eller mere.

Eksempel på besparelse ved samlelån (2026) Her er et realistisk eksempel på en person, der samler 3 små lån til ét stort.

TypeFør Samlelån (3 små lån)Efter Samlelån (1 stort lån)
Samlet gæld75.000 kr.75.000 kr.
Gennemsnitlig rente18,5 %6,95 %
Månedlige gebyrer147 kr. (49 kr. x 3)35 kr.
Månedlig ydelse2.850 kr.1.550 kr.
Årlig besparelse15.600 kr.

Ofte stillede spørgsmål om samlelån

Hvor meget kan jeg låne i et samlelån?

De fleste banker tilbyder samlelån op til 350.000 eller 500.000 kr. Beløbet afhænger af din personlige økonomi og gældsfaktor.

Hvorfor kan jeg ikke få et samlelån?

De hyppigste årsager er, at din samlede gæld er for høj i forhold til din indkomst (høj gældsfaktor), at dit månedlige rådighedsbeløb er for lavt, eller at du står i RKI. Banken skal overholde reglerne om ansvarlig låntagning.

Koster det penge at indfri mine gamle lån før tid?

Ifølge dansk lovgivning kan du altid indfri forbrugslån før tid. Nogle banker kan dog tage et mindre gebyr for det administrative arbejde, men det er ofte minimalt i forhold til besparelsen.

Er et samlelån det samme som gældssanering?

Nej. Et samlelån er et nyt lån, du tager frivilligt for at spare penge. Gældssanering er en juridisk proces gennem Skifteretten, hvor din gæld bliver eftergivet eller nedsat, fordi du er erklæret håbløst insolvent.

Mikkel Sørensen
About Mikkel Sørensen 4 Articles
Mikkel Sørensen er finansskribent med speciale i forbrugslån, privatøkonomi og kreditforhold i Danmark. Han har flere års erfaring med at analysere lånevilkår, renter, løbetider og långivernes krav – både hos banker og alternative kreditudbydere.Hans arbejde fokuserer på at gøre komplekse finansielle emner enkle, gennemsigtige og forståelige, så læserne kan træffe bedre økonomiske beslutninger. Artiklerne bygger på opdaterede markedsdata, offentligt tilgængelige kilder og praktisk viden om det danske lånemarked.Alle artikler gennemgås og opdateres løbende for at sikre korrekthed og relevans.